Den lyse skandinaviske boligstil med rum, som er indrettet i minimalistisk stil, er vældig populær. Der findes mange skønne klassiske danske møbler – lige fra Arne Jacobsens Ægget eller Svanen til Wegner-stole eller Børge Mogensen sofaer. Men hvis man gerne vil prøve en lidt anderledes boligindretning, så kan man vælge at bringe naturen ind i hjemmet i en mere rustik form.

Rustikke spiseborde

De lyse rum, som vi kender i Skandinavien, er dejlige at bevæge sig rundt i, men hvis man gerne vil bryde den minimalistiske og enkle stil, så kan man bringe den nordiske natur i spil. Det kan man eksempelvis gøre ved at vælge møbler fremstillet af nordisk træ. Det kan være et spisebord med en rustik og unik bordplade skåret ud af nordisk træ. og som giver noget ”kant” til de lyse skandinaviske rum. Det kan også være skamler i rustikt træ, eller det kan være bordplader i et køkken.

Dyreskind

Du kan desuden indrette din bolig med skind fra f.eks. rensdyr eller fåreskind. Skind er dejlig varme i vintersæsonen, og man kan f.eks. bruge den som siddeunderlag på stole, eller man kan bruge dem som sengetæppe. Nogle dyreskind kan man også hænge op på væggen som udsmykning. Skind er flotte og tilfører boligen varme.

Grønne planter

Omgiv dig med skønne, grønne planter i dit hjem, som også giver dig følelsen af at være tæt på naturen. Det kan være et miks af store såvel som små planter, du kan placere i vindueskarme, på reoler eller på gulvet.

Luk lyset ind

Lyset har stor betydning for vores velbefindende. Sørg for, at der er så meget naturlys som muligt i din bolig. Vælg lyse gardiner – eller ingen gardiner – så lyset kan trænge ind mest muligt. Vælg lamper og lav en lyssætning, som giver et behageligt lys, når du har brug for elektrisk lys om aftenen eller i vintersæsonen. Du kan selvfølgelig også tænde stearinlys og skabe en hyggelig stemning året rundt.